Jeg er 30 år og uddannet cand. scient. i biokemi og molekylærbiologi. Til daglig arbejder jeg som underviser på htx (teknisk gymnasium) i biologi og bioteknologi. Det har jeg gjort siden 2009, hvor jeg blev færdig med min uddannelse.
Derudover blev jeg mor i 2011 til Nicolai, faren er Lars, og vi giftede os på min 29 års fødselsdag.
Det betyder, at jeg i mine 20'ere har nået disse ting:
Starte på universitetet og prøve alt hvad der hører sig til
Blive ulykkeligt forelsket op til flere gange
Fjolle rundt og gå en masse i fredagsbar
Leve på uni for at lave forsøg i tide og utide
Blive forelsket i den rigtige
Blive færdig med specialet
Få mit første job
Få mit første barn
Købe mit første hus
Blive gift (første og sidste gang ;-) )
Og meget mere
Nu er jeg jo så lidt spændt på hvad 30'erne vil bringe. Der kan vel ikke ske mere i mit liv nu?!? Jeg har hørt, at jeg bliver meget mere selvsikker og tilfreds med mig selv, når jeg går ind i 30'erne. Kan det passe? Min blog kommer i hvert fald til at handle om, hvordan det er at være kvinde i 30'erne med hensyn til familie, job, veninder og en masse andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar