I vores familie gør vi det lidt anderledes med julegaver. Det hele startede for år tilbage, dengang jeg var en ung og uskyldig studine. Grundet de ringe kår, og stress over juleindkøb, blev vi enige om at trække lod om julegaverne, så man kun skulle give en gave, og derved også kun modtage en gave. Og med man, mener jeg min mor, far, to brødre og mig selv.
Og ved I hvad, det har fungeret lige siden.
Jeg tænker meget mere over, hvad jeg skal ønske mig, for det skal helst være noget, jeg ikke lige ville gå ud at købe til mig selv, men som jeg alligevel rigtig gerne vil have. Eller også får jeg noget, som slet ikke er blandt mine ønsker, men som til gengæld er noget giveren virkelig har brugt tid på at finde til mig! Og det gælder selvfølgelig også den anden vej rundt.
I år fik jeg tre gaver, og jeg synes faktisk, at de er helt fantastiske hver især.
Fra Nicolai (lavet i vuggestuen), fik jeg disse:
Og hvilken mor kan stå for det?
Af Lars fik jeg et par sko fra et bestemt mærke, jeg længe har gået og drømt om (og troede aldrig det skulle blive til mere end det):
Nogle der kan gætte mærket???
I år havde min lillebror været så heldig at trække mig, og af ham fik jeg disse:
Synes virkelig han har været god til at vælge, og de har siddet på min ene finger lige siden.
Så jeg kan kun være glad og tilfreds, og heldigvis tror jeg da også at min far, Lars, Nicolai og Lili, blev glade for de gaver, jeg gav dem.
Måske knap så meget Lili, men det er okay, hun er jo en baby.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar