lørdag den 27. april 2013

Guide til at få ryddet op på "hultertilbulter/rode" værelser


  1. Læg en plan for hvordan tingene skal gribes an
  2. Kom i tanke om at det kræver en kop kaffe at lægge en ordentlig plan
  3. Drik kaffen og stir på tingene i rummet
  4. Stil kaffen fra dig og rod al ting ud fra hylder og skabe for at få et overblik
  5. Flyt to ting over i "smid ud" bunken
  6. Få stress over hvor meget mere rodet, der er blevet pga. punkt 4
  7. Beslut dig for at det er tid til en spisepause
  8. Flyt to ting til over i "smid ud" bunken
  9. Ombestem dig fordi: "du da selvfølgelig engang får brug for 300 m tyk ledning..."
  10. Sæt ting tilbage på hylder
  11. Drik mere kaffe
  12. Flyt lidt flere ting til "smid ud" bunken
  13. Stil flere ting tilbage på hylder
  14. Genovervej din plan mens du drikker kaffe og evt. spiser en snøffel for at trøste dig selv
  15. Stil alle tingene fra "smid ud" bunken tilbage i et skab, fordi du alligevel ikke orker at køre dem på genbrugsstationen med det samme
  16. Luk døren til værelset
  17. Gentag om et år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar