Den sidste uge har han desværre besluttet sig for, at der ingen grund er til at sove længere end til kl. 5.
Det kan jeg næsten ikke bære, jeg ved faktisk ikke hvordan, jeg kom igennem de første par måneder uden søvn.
Tænk hvis Nicolai normalt ikke var til at få til at sove. Puhhhhhhh... Jeg krydser fingre for alle vores børn bliver som ham angående søvn.
Men i morges kl.5 var jeg altså ved at dø. Så jeg tog chancen. Smed en madras på gulvet og lagde mig ved siden af. Vi lå og holdt i hånd og vupti, Nicolai sov til kl. 7.
Lykke og glæde i det lille hus, lige indtil middagsluren, hvor han tog hævn over jeg havde snydt ham til at sove længe i morges, suk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar