Der skete to ting i morges, der ændrede min dags forløb.
Først startede Nicolai med at græde 5 min før vækkeuret ringede. Men egentlig skal jeg op en halv time før ham, så det var lidt for tidligt.
Da jeg så går ind for at tage ham op, er hans ene øje helt opsvulmet, og der er indtørret betændelse på hans kind. Ja, velkommen Mr. øjenbetændelse, jeg havde ventet dig, men ikke allerede!
Heldigvis var Lars stadig hjemme, så jeg kalder ham ind til øjen-inspektion. Da alvoren går op for Lars, vender han blikket mod mig, og jeg kan genkende, det opgivende og beregnende blik, han sender mig.
Hvem skal blive hjemme?
Den evige sygediskussion. Vi tænker begge det samme. Jeg kan ikke blive hjemme i dag fordi... bla bla bla...
Men allerede inden ordvekslingen starter, har vi afsluttet den. Bare ved at stirre ondt på hinanden.
Jeg "vandt" arbejdstjansen og Lars "tabte". Hvis man altså anser, at blive hjemme en hel dag med "kun lidt snask i øjet"- hyggetumling for at tabe....
Kender I også den dårlige samvittighed overfor arbejdspladsen kontra dårlig samvittighed overfor barn?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar